Gangstere og gambling - kendte casinoer ejet af den amerikanske mafia

Tag på rundtur til nogle af verdens kendte ”gangstercasinoer” kendt fra film, bøger og retssale.

Officielt er mafiaen ikke længere involveret i Las Vegas’ casinobranche. Det har dog ikke altid været tilfældet, hvilket har givet inspiration til adskillige filmklassikere omhandlende mafiaens aktiviteter i den spilleglade ørkenby. Godfather, Casino og Bugsy er bare nogle af de gangsterfilm, hvor forbindelsen mellem mafiaen og spillemekkaet i staten Nevada indgår i handlingen. Kig videre herunder og læs om nogle af de mange kendte casinoer og hoteller i Las Vegas, som den amerikanske mafia har været involveret i.

Aladdin Casino, Las Vegas

Tilbage i 1960’erne var casinoet styret af Detroit og Saint Louis familierne i den amerikanske mafia. Nu, næsten 60 år senere eksisterer Aladdin Casino ikke længere. Der hvor man tidligere ramte jackpot, hvis man gned på lampen, ligger i stedet Hard Rock Cafe, Las Vegas. Der er ingen forlydender om, at mafiaen skulle været involveret i det verdensomspændende Hard Rock Café-koncept i Las Vegas.

Circus Circus Casino

circus-circus-hotel-casino.jpg

Anthony Spilotro fløj under radaren ved at benytte sig af navnet Anthony Stuart. Han gik også under kaldenavnene Tough Tony og Tony the Ant. Han startede sin Las Vegas karriere ved at investere 70,000 dollars i retten til at drive en gavebutik på Cirkus Cirkus hotellets område. Den lille gavebutik blev senere købt tilbage fra Spilotro i forbindelse med et salg af casinoet - til ti gange den oprindelige pris. Spilotro var tilknyttet mafiaen i Chicago. Med gavebutikken som facade sørgede han for at indkassere penge fra casinoerne i Las Vegas og sende dem tilbage til Chicago.

Desert Inn Casino

casinoet, der åbnede i 1950, blev styret af Moe Dalitz og hans Cleveland Mayfield Road Gang. Banden talte også folk som Morris Kleinman, Sam Tucker og Lou Rothkopf. Dalitz og hans bande havde skabt sig en formue på produktion og distribution af ulovligt hjemmebrændt alkohol under forbudstiden. Da den oprindelige ejer af Desert In Casino var ved at gå bankerot, købte Dalitz og hans entreprise foretagendet. Dalitz gik også under navnet Mr. Las Vegas, og er kendt for at være en af arkitekterne bag spillebyen Las Vegas, som vi kender den i dag.

Dunes Casino

Fra det åbnede i 1955 og mange år frem, var Dunes Casino kendt for at have særdeles tætte bånd til mafiaen. Dets grundlæggere havde tætte bånd til mafiaen i Chicago, og det var også Frank Sinatras optrædener på dette legendariske gambling-etablissement der var med til, at medierne begyndte at skrive om the blue eyed sultan of swoons familiære forhold til mafiaen.

The Dunes Casino lukkede endeligt ned efter adskillige konkurser i 1993. På dets matrikel har Steve Wynds og Mirage Resorts i stedet opført det imponerende Bellagio kompleks.

Flamingo Hotel

flamingo-hotel-casino.jpg

Foto: Kobby Dagan / Shutterstock.com

Selveste Bugsy Siegel havde fingrene i dette hotel fra 1946, og indtil han blev dræbt af sine mafiavenner fra New York i 1947. Hilton Hotel Corporation købte senere hotellet og casinoet i 1971. Hotellet har ofte, på grund af dets historie og forbindelse til Bugsy Siegel og mafiaen, optrådt i adskillige film: Bugsy (1991), Oceans 11 og Elvis Presley-filmen Viva Las Vegas er tre eksempler på dette.

Riviera Casino

Ross Miller og Bernie Nemerov tog kontrollen over casinoet i 60’erne. Ross Miller var bookmaker og var kendt for at være tæt forbundet til mafiaen i Chicago. I 1967 blev ledelsen af Riviera Casino dømt for ulovligt at trække penge ud af casinoet for at videregive dem til mafiaen. Ross Millers søn blev senere valgt som guvernør i Nevada. Casinoet lukkede i 2015, og det er planen, at casinoet skal rives ned, og at der i stedet skal bygges kontorbygninger på grunden

The Sands Casino

Det verdensberømte Las Vegas-casino var oprindeligt ejet af New York-gangsteren Doc Stacher. casinoet er kendt for at have fungeret som base for The Rat Pack (Frank Sinatra, Sammy Davis Jr., Dean Martin m.fl.) Faktisk stod Frank Sinatra i en periode noteret som værende medejer af casinoet. I 1967 opkøbte milliardær Howard Hughes casinoet, og her blev båndene til mafiaen efter sigende også kappet.  

Tropicana Hotel/Casino

Blev drevet af Frank Costello og Lou Lederer. Lou Lederer var manden, der senere blev sendt til den Dominikanske Republik af Sam Giancana for at vurdere mulighederne for mafiaens ekspansion på den caribiske ø. Frank Costello er måske en af historiens mest berømte gangstere og er en af arkitekterne bag opbygningen af Cosa Nostra. Hans liv og person har givet inspiration til figurer i eksempelvist filmene Godfather,  Gangster Wars og Bugsy.

Se også listen over de 15 udvalgte lækre hoteller på The Strip i Las Vegas.

Annonce

RoyalCasino-footer.gif