Las Vegas Hoteller
 

Vælg det rigtige hotel i Las Vegas

Hotellerne i Las Vegas har ændret sig meget gennem tiden. I byens spæde start, var det hoteller som Dessert Inn, The Dunes, Sands og The Flamingo, der dominerede The Strip. Det var den tids store, smukke og prægtige hoteller, de var nyskabende og innovative, og de tog nogle chancer. Der er sket meget siden dengang, og efter en lang årrække i temahotellernes tidsalder, så har hotellerne igen taget en drejning i Las Vegas. Mange temahoteller har klaret skærerne, nogle har ikke, men de nye hoteller i byen er af en helt anden slags, hvor luksus er kodeordet. Det er stilrene bygninger med lige kanter, lys, glas og guld. Det er utrolig smukke bygninger, og de er med til endnu en gang at nyskabe byen. 

Artiklen fortsætter under annoncen

Som det ser ud lige nu, så er der mulighed for det meste. Man kan vælge at bo på en gammel skøn klassiker som Golden Nugget eller Flamingo, eller på motel udenfor The Strip, eller bo på et ægte Las Vegas temahotel, som Venetian, Caesars Palace eller Paris, man kan vælge stort og lækkert som MGM eller Bellagio, og man kan også vælge ren luksus som på Wynn, Cosmopolitan eller Aria. Der er utallige muligheder for at bo i Las Vegas, mange er billige, mange er sjove, mange er unikke, mange er utrolig dyre, så se på budgettet, se på lokationerne, se på behovet under opholdet.

Betyder det noget, om det ligger på The Strip eller skal det hellere være Downtown? Betyder det noget, om der er spa på hotellet, eller er det vigtigere at der er god underholdning om aftenen? Skal det bare være et sted at overnatte, mens du turnerer hotellernes casinoer eller vil du gerne bo i nærheden af de lækreste restauranter? Uanset hvad der er vigtigt for dig, så er du næsten garanteret, at Las Vegas kan levere lige det hotel, du skal bruge.

Annonce

RoyalCasino-footer.gif